(født 2. april 1805 i Odense, død 4. august 1875 på Rolighed i København)
H.C. Andersen var en dansk digter og forfatter, der er verdensberømt for sine eventyr. Han var kendt for sine buketter og papirklip, og menes at have opfundet det flettede danske julehjerte. Han er en af den danske guldalders hovedpersoner. Han var desuden opfinderen af Tingseventyr, der er en undergenre af kunsteventyr.
Fødsel og dåb
H.C. Andersen blev døbt umiddelbart efter fødslen som mange andre pga. den store børnedødelighed. I kirkebogen til Sankt Hans Kirke i Odense er skrevet, at fødslen fandt sted kl. 2 om natten den 2. april 1805, og at den stedfortrædende præst forrettede dåben.
Den 15. april blev dåben bekræftet ved en fremstilling i kirken, og barnet blev her indskrevet med navnet: Hans Christian.
Som forældre står i kirkebogen den 22-årige skomagersvend Hans Andersen (født 1782, død 1816, var også soldat) og den 34-årige Anne Marie Andersdatter. Parret indgik giftermål i Sankt Hans Kirke i Odense den 2. februar 1805, to måneder før fødslen.
En dåbsattest blev først fremstillet i november 1823, måske i forbindelse med en arvesag (farfarens død), men er senere forsynet med en randbemærkning, hvoraf det fremgik, at fødestedet var Hjørnehuset, Hans Jensens Stræde 43, en del af det nuværende museum H.C Andersens Hus.
Efter sigende skyldes tilføjelsen, at H.C. Andersen i året 1867 skulle udnævnes til æresborger i Odense. At fødestedet skulle være hjørnehuset i Hans Jensens Stræde er derfor uden berigtigelse og H.C. Andersen skulle selv have benægtet det; han sagde “jeg er ikke født i sådan en rønne”.
Anne Marie havde allerede en datter ved navn Karen Marie, der imidlertid var anbragt hos Anne Maries mor.
Ægteparret flyttede sammen første gang til Holsedore og i maj måned til Klaregade. I starten af 1807 fik de egen bolig i Klingenberg 664, nu Munkemøllestræde i Odense, huset der nu betegnes H.C Andersens Barndomshjem.
Barndom
Hvor han befandt sig de første leveår vides ikke, men som toårig flyttede H.C. Andersen i 1807 med skomagerfamilien ind i barndomshjemmet, en lejlighed med køkken i alt ca. 42 m² i ejendommen Klingenberg 646 nu Munkemøllestræde 3.
Som 6-årig kom H.C. Andersen i pogeskole (betegnelsen for en privat skole, der havde elever i alderen 6-9 år), senere i en skole for især jødebørn og frekventerede efter sigende også en ”fattigskole”. I hjemmet var det faderen, der gav ham kendskab til Holbergs komedier og vakte hans interesse for teater og kultur.
Faderen lod sig i 1812 hverve som soldat i stedet for en indkaldt bondesøn, der til gengæld måtte udrede en større sum penge til friskomageren. Han kom hjem efter to års forløb, syg og nedbrudt, og fandt tillige, at alle pengene var tabt på grund af statsbankerotten i 1813. Han døde i 1816.
H.C. Andersen havde af og til besøgt Odense Teater og set skuespil og spillet rollerne hjemme.
Hjemmet var fattigt efter faderens død, og H.C. Andersen kom en kort tid i lære først på en klædefabrik og senere på en tobaksvirksomhed. Legemligt arbejde syntes at have været for hårdt for den følsomme H.C. Andersen, og igen anbragtes han på en fattigskole, hvor han fik undervisning i religion og regning.
Imidlertid blev moderen gift i 1818, igen med en skomagersvend. Familien havde måttet forlade barndomshjemmet i Klingenberg i april 1819 og flytte til et hus længere nede ad gaden. Begge forhold synes at have været medvirkende til, at H.C. Andersen i en tidlig alder besluttede sig for at forlade Odense.
Den 8. juli 1819 blev H.C. Andersen konfirmeret i Odense Domkirke af domprovsten, der ellers kun konfirmerede fine borgeres børn og ikke fattigfolks. Domprovsten skrev endda i konfirmationsprotokollen, at H.C. Andersen havde gode evner og gode religionskundskaber, omend hans flid ikke var rosværdig.
Forfatteren Jens Jørgensen har i sin bog ”H.C. Andersen − En sand Myte” bemærket, at H.C. Andersen, i modsætning til andre drengebørn i Odense fra lignende fattige hjem, syntes at nyde en mere beskyttet og privilegeret barndom, og at familien, den ganske unge friskomager Hans Andersen og den betydelig ældre Anne Marie Andersdatter, aldrig syntes at lide egentlig nød.
H.C. Andersen havde også knyttet forskellige kontakter, og da han forlod Odense, var han i besiddelse af en introduktionsskrivelse fra avisudgiveren i Odense, bogtrykker Iversen.
Ankomst til Hovedstaden
Den 4. september 1819 rejste den 14-årige H.C. Andersen med 13 rigsdaler på lommen med Postvognen til København, hvor han if. ”Levnedsbogen” ankom den 5. september (i ”Mit Livs Eventyr” den 6. september). Han ankom midt i Jødefejden i 1819, en voldelig opstand mod jøderne. H.C. Andersen var ikke overrasket over opstanden; han troede at det hørte med til en stor by som København.
I København indlogerede han sig på et gæstgiveri i Gardergade, nu Vestergade. Det menes, at H.C. Andersen ankom til hovedstaden i følge med prins Ferdinands amme, en ”Madame Sophie Charlotte Hermansen”, som H.C. Andersen havde stiftet bekendtskab med på Odense Slot. Madam Hermansen hjalp H.C. Andersen med kost og logi og anviste ham samtidig arbejde hos en snedkermester. Dette varede dog kun en enkelt dag. Bekendtskabet synes tillige at have ført til foretræde hos direktøren for Det kgl. Teaters Syngeskole, hr. Siboni, der i selskab med C.E.F Weyse, Jens Baggesen og andre notabiliteter formåede at samle en sum penge ind til den 14-årige H.C.A.
Siboni opgav dog hurtigt H.C. Andersens sangundervisning, og H.C. Andersen henvendte sig derefter til solodanser C. Dahlen og fik undervisning på Hofteatrets Danseskole i sæsonen 1821-22.
Til trods for en lidt uheldig optræden i en statistrolle på Det Kgl. Teater opnåede H.C. Andersen alligevel en stilling i koret dog uden fast gage og skrev samtidig bønskrifter til forskellige forfattere og kunstnere og udvidede på den måde sin bekendtskabskreds.
I 1821 skrev H.C. Andersen sit første skuespil, ”Røverne i Vissenberg”, til teatret. Stykket blev afvist, og kort efter skrev H.C. Andersen sin første bog, der blev udgivet, men ikke solgt i stort tal. En tidligere forbindelse fra Odense, oberst Christian Høegh-Guldberg, opfordrede H.C. Andersen til at henvende sig til den nyudnævnte teaterdirektør for Det kgl. Teater, Jonas Colin.
I 1822 skrev H.C. Andersen skuespillet ”Alfsol”, der blev erklæret som uegnet til opførelse på scenen. Direktøren for teatret Knud Lyne Rahbek anså dog H.C. Andersen for at have skjulte talenter, som muligvis kunne fremelskes ved den rette uddannelse. Som følge af dette blev den 13. september 1822 holdt et direktionsmøde med H.C. Andersen. Ved mødet blev det overdraget Collin at ansøge Frederik d. 6. om hjælp til yderligere uddannelse af H.C. Andersen. Kongen bevilgede, at fonden ”ad usus publicos” skulle udbetale penge til H.C. Andersen med det formål, at han skulle ”vorde en nyttig borger”. På trods af at det var Rahbek, som var hovedkraften bag støtten, var det Collin, der som formynder fik æren for det i eftertiden, ikke mindst fordi H.C. Andersen selv beskriver det sådan i sin erindringsbog ”Mit livs eventyr”.
Efter godt tre års ophold i hovedstaden modtog den 17-årige H.C. Andersen en donation af kong Frederik d. 6. Den muliggjorde hans videre uddannelse på den velrenommerede latinskole i Slagelse. Collin skulle som hans formynder føre tilsyn.
Uddannelse
H.C. Andersen ankom den 26. oktober 1822 til Slagelse og blev indlogeret hos herredsfogedens enke, madam Henneberg. I latinskolen blev han under henvisning til manglende kundskaber placeret i 2. klasse blandt 11-12-årige drenge af skolelederen Meisling. Forholdet mellem Meisling og H.C. Andersen udviklede sig iflg. forfatteren Johan de Mylius katastrofalt. Også fordi Mejsling og Collin pure nægtede H.C. Andersen at beskæftige sig med nogen form for digtning.
Hans digtning i denne periode er da også begrænset til et fastelavnsdigt og et mindedigt over en velgører. Samtidigt foretog H.C. Andersen adskillige ture til Sorø, hvor han stiftede bekendtskab med digteren B.S. Ingemann. Han rejste til København hos Collin i julen 1823 og til Odense i 1824, hvor han overdrog en del af arven efter farfaren til sin mor.
I 1825 besøgte H.C. Andersen igen sin mor, der netop havde opnået plads på en fattigstiftelse. Samme år flyttede H.C. Andersen ind hos Meisling, og i 1826 med ham til Helsingør, hvor han blev rektor for latinskolen. I 1827 var forholdet til Meisling imidlertid på bristepunktet, og da boligforholdene tillige var yderst ringe, skrev H.C. Andersen et brev til Collin, der i april sendte H.C. Andersen til København til et logi i Vingårdstræde (i Kong Hans´ Vingård)
Her blev han privat undervisning frem til studentereksamen og blev som fattig student fast middagsgæst hos forskellige familier i København. Han fik først sin studentereksamen den 22. september 1828.
Efter at H.C. Andersen fik udgivet digtet ”Det døende Barn” i Kjøbenhavnsposten den 25. september 1827, startede hans egentlige æra som forfatter, og som eventyrdigter indtog han førstepladsen blandt den danske guldalders mange kunstnere.
Digter og forfatter
I 1831 udkom hans første egentlige digtsamling, og han var på sin første udlandsrejse, der gik til Tyskland.
I 1835 offentliggjorde H.C. Andersen sin første roman, ”Improvisatoren” og sine første to eventyrsamlinger. I de følgende år skrev han skuespil og de to romaner, ”O.T.” og ”Kun en Spillemand”. Efter en rejse i 1840-41til bl.a. Italien, Malta, Grækenland og Tyrkiet og udsendte han i 1842 rejseskildringen ”En digters Bazar”. I 1857 var H.C. Andersen på besøg hos den engelske forfatter Charles Dickens i England, og i 1862-63 rejste han i bl.a. Spanien og Marokko, skildret i ”I Spanien”.
Det var med igennem eventyrerne, at H.C. Andersen fik den største succes, som vennen H.C. Ørsted havde spået. De er oversat til mere end 100 sprog. Blandt de mest berømte er ”Fyrtøjet”, ”Prindsessen paa Ærten”, ”Den lille Havfrue”, ”Kejserens nye klæder”, ”Den grimme ælling”, ”Snedronningen” og ”Den lille Pige med Svovlstikkerne”
Blandt H.C. Andersens kendte digte er ”I Danmark er jeg født” og ”Hist hvor Veien slaaer en Bugt”.
Fotografier
H.C. Andersen var glad for at blive fotograferet, og digteren var tidens mest fotograferede dansker. Der findes mere end 100 forskellige optagelser af Andersen.
Død og gravsted
H.C. Andersen døde ugift og barnløs. Han sov stille ind i familien Melchiors hus, ”Rolighed” den 4. august 1875. Han er begravet på Assistens Kirkegård i København, afd. P-513.
H.C. Andersen i Klassikerladen
Vi har i Klassikerladen en ganske pæn samling af og om H.C. Andersen.
Vi har bøgerne om ham. Biografier i flere afskygninger.
Hertil har vi lidt af hans romaner og noveller, mens samling af hans eventyr er ganske stor.
Der er både samlinger af hans samlede eventyr, enkelt eventyr og flere end et eventyr. Hertil har vi en pæn samling af bøger til og for børn.
