Georges Prosper Remi blev født 22. maj 1907 i Etterbeek ved Bruxelles, som søn af middelklasseforældrene Alexis og Elisabeth Rémi. Georges havde en fem år yngre bror, som han selv har hævdet var inspirationen til figuren Tintin. Faren var ansat i et firma, der solgte børnetøj.
Georges Rémis initialer, vendt om til “R.G.” og udtalt på fransk, blev senere til kunstnernavnet Hergé. Han betegnes som den førende inden for tegnestilen “den rene linje” – ligne claire og påvirkede den europæiske tegneseriekultur som få andre. Hergé begyndte sin karriere i en ung alder og omvendt har Hergés “klare linje” stil, havde inspiration fra den schweiziske maler og tegner Rodolphe Töpffer, samt til modernistisk kunst, bl.a. den schweizisk fødte arkitekt og designer Le Corbusier og den hollandske maler Piet Mondrian. (læs mere om det her)
Fra 1914 til 1918 gik Georges i kommuneskolen i Ixelles. Hans første skoleår faldt sammen med 1. Verdenskrig, hvor Bruxelles blev besat af Tyskland. Georges, hvis tegnetalent allerede havde vist sig, brugte margenen af sine skolebøger til at lave tegninger af tyske soldater. Bortset fra et par timers undervisning i tegning ved Ecole Saint-Luc, som han senere gik på, fik han aldrig formel kunstundervisning. På grund af pres fra farens arbejdsgiver, en meget konservativ katolik, blev Georges i 1920 meldt ud af kommuneskolen og indskrevet i en religiøs skole, Collège Saint-Boniface, en videregående skole, hvor lærerne var katolske præster. Han var en udmærket elev på den katolske skole, næsten altid den bedste i klassen, bortset fra i et enkelt fag, tegning, hvor han aldrig fik gode karakterer af præsterne. Samtidig med at han blev taget ud af kommuneskolen, måtte han også forlade spejderbevægelsen “Boy Scouts de Belgique” og i stedet melde sig ind i “Fédération des Scouts Catholiques”. Han har selv fortalt, at det var vanskeligt for ham at komme gennem disse omvæltninger, og at han følte sig splittet og forrådt. På skolen var spejderbevægelsen dog fortsat hans store lidenskab, og han fik øgenavnet “Renard curieux” – “den nysgerrige ræv”. Hans første professionelle tegninger blev trykt i ”Jamais assez”, skolens spejderavis, og fra 1923 også i ”Le Boy-Scout Belge”, spejderbevægelsens månedlige landsdækkende udgivelse.
I 1924 signerede han for første gang sine tegninger med den senere så berømte signatur “Hergé”.
Erfaringerne fra spejderbevægelsen og dens etik fik en betydelig indflydelse på Hergés senere tegneserier.
Efter at have afsluttet sin skolegang i 1925, begyndte Georges at arbejde for den katolske nyhedsavis ”Le XXe Siècle”, der på dansk betyder ”Det tyvende århundrede. Det var en katolsk avis med nyheder og trosspørgsmål. Under abbed Nobert Wallez’ strenge ledelse fulgte avisen en meget kirkevenlig og nationalistisk linje. Hergé arbejdede bl.a. som illustrator for børnesektionen af det katolske dagblad. Sektionen hed “Le Vingtième Siècle”. Ved siden af avisarbejdet fortsatte Hergé med at tegne ”Totor” for Le Boy-Scout Belge”.
Hergés første udgivne tegninger i spejderavisen handler om spejderdrengen Totor, der var meget lig Tintin. Historien er på 26 sider og drejer sig om den nævnte Totor, en belgisk spejder, der rejser for at besøge sin tante og onkel i Texas, USA. Der støder han på fjendtlige indianerstammer og gangstere, som han hver især overlurer, inden han vender tilbage til Belgien. Historien blev genudgivet på fransk 1973 i bogen ”Archives Hergé”. Totor blev udgivet månedligt fra juli 1926 til sommeren 1929.
I 1926 kom han i militæret, hvor han havnede i et feltjægerregiment. Fra begyndelsen var han menig, men blev senere korporal, så sergent og til sidst løjtnant af reserven. Efter militærtjenesten vendte han tilbage til ”Le XXème Siécle”. Den energiske abbed Wallez opmuntrede Hergé til at læse, tilegne sig viden og blive kultiveret og gav ham efterhånden også et større ansvar. Hergé har ved flere lejligheder understreget, hvor vigtigt det var for ham at møde Wallez.
Hergé fik til opgave at sammensætte indholdet med kortere reportager, fortællinger, bearbejdede referater af aktuelle nyheder, samt lave billedfortællingerne til tegneserien Flup, Nénesse, Poussette og Cochonnet, der var skrevet af en journalist ved avisens sportsredaktion. Serien løb kun i tre måneder, før Hergé skiftede den ud med sin helt egen serie, hvor han kunne anvende den amerikanske stil med talebobler. Efter genansættelsen havde abbed Wallez desuden oprettet et børnetillæg, “Le Petit Vingtième”, til Le XXème Siécle. Valget af seriefigur kan ikke have taget lang tid, da Hergé genoptog figuren Totor, ændrede han nogle bogstaver i navnet og gav ham et arbejde som journalist, der passede bedre med hans nye omgivelser. Totor, eller Tintin som han nu hed, fik en karakteristisk hårtot, der ifølge Hergé var nødvendigt, så han kunne genkendes. Han fik desuden en hund, Terrys, som følgesvend og ”Tintin i Sovjet” blev til, som første historie.
“Tintin i Sovjetunionen” blev udgivet ugentligt i den belgiske børneavis i perioden fra den 10. januar 1929 til den 8. maj 1930. Efter udgivelsen var Tintin blevet så populær at der blev afholdt en iscenesat begivenhed, der fandt sted den 8. maj 1930, hvor den 15 årige Lucien Pepermans spillede Tintin. Lucien Pepermans ankom til Bruxelles på Gare du Nord banegården iført russisk antræk sammen med en hvid hund og blev modtaget af en masse fans.
Historien er på 139 sider. Men da det belgiske bogforlag Les Éditions du Petit Vingtième udgav historien i bogform i 1930, manglede planche 99. Siden har de fleste udgaver af historien været på 138 sider, men “Fra Hergés arkiv” og de første danske udgaver indeholder alle siderne.
(herfra kommer der snart lidt mere)
Hergé blev gift 1932 med Germaine Kieckens, som var sekretær for “Le XXe Siècle”´s direktør. Ægteskabet var barnløst og parret blev skilt i 1975.
Hergé døde 3. marts 1983 i Bruxelles.
Andre serier af Hergé
Ud over Tintin skrev og tegnede Hergé også serier som;
“Popol og Virginie aupays des lopinos”, der blev udgivet 1934 i Le Petit Vingtième. Det blev til et album, som kun udkom på fransk.
Mads´, Mettes og Sjokos oplevelser
Hergé tegnede hertil børneserierne “Jo, Jette et Jacko” fra 1936, der på dansk blev til “Mads, Mette og Sjoko”, samt “Quick et Flupke” fra 1930, der blev til “Lars og Lue” og senere “Rune & Sune”. Ingen af disse fik dog nogen større betydning i tegneserieverden eller succes salgsmæssigt.
“Mads´, Mettes og Sjokos oplevelser” udkom fra 1939-1954 med 3 historier. Album 1 og 2 er i to dele, så i princippet var det fem album.
“De mystiske stråler 1. del – “S/S Manitoba” svarer ikke” og “De mystiske stråler 2. del – Drama på Vulkanøen” fra 1971 udgivet af Illustrationsforlaget, som nr. 1 og 2. De var udgivet originalt i 1952, som nummer tre og fire. Begge udkom som minicomics i 2008 udgivet af Cobolt minicomics, begge nu som nummer 3 og 4 i serien. “Drama på vulkanøen” hedder her “Karamakos udbrud”.
“Stratoneff H. 22 1. del – Mr. Pumps Testamente” og “Stratoneff H. 22 2. del – Kurs mod New York” fra 1972 udgivet af Illustrationsforlaget, som nummer 3 og 4 i serien. De var udgivet originalt i 1951, som nummer et og to i serien. Begge udkom som minicomics i 2008 udgivet af Cobolt minicomics, begge nu som nummer 1 og 2 i serien. Nu med “Stratosfærefly H. 22”, som hovedtitel.
“Cobradalen” fra 1973 udgivet af Carlsen if, der var udgivet originalt i 1957, som nummer 5 i serien. Den udkom som minicomics i 2009 udgivet af Cobolt minicomics, også som nummer 5.
Lars og Lue/Rune & Sune
“Lars og Lue” blev udgivet fra 1981 i Danmark, der er en række tegneserie striber. De udkom, som “Quick Et Flupke” i 12 album på fransk, som Hergé havde startet allerede i 1930. Altså før Tintin. Tre album udkom på dansk som “Lars og Lue” udgivet af Carlsen Comic, samt en som “Rune & Sune” udgivet af Egmont Serieforlaget.
“Her kommer Lars og Lue” fra 1981
“Lars og Lue på glatis” fra 1981
“Sjov i gaden med Lars og Lue” fra 1981
“Rune og Sune – Kvarterets skræk” fra 2007
Hergé Museum i Belgien
Hergé-museet indeholder otte permanente gallerier, der viser originale kunstværker af Hergé og fortæller historien om hans liv og karriere. Selvom hans mest berømte kreation, “The adventures of Tintin”, har en fremtrædende plads, er hans andre tegneseriefigurer, såsom Jo, Zette og Jocko og Quick og Flupke også til stede. Udstillingerne indeholder også eksempler på Hergés mangfoldige og produktive produktion, da han arbejdede som grafisk designer i 1930’erne.
Idéen om et museum dedikeret til Hergés arbejde kan spores tilbage til slutningen af 1970’erne, hvor Hergé selv stadig levede. Efter hans død i 1983 ledede Hergés enke, Fanny, bestræbelserne, først udført af Hergé Fonden og siden af det nye Atelier Hergé, for at katalogisere og udvælge de kunstværker og elementer, der med tiden skulle blive en del af Hergé Museets udstillinger.
Den futuristiske bygning er tegnet af den franske arkitekt Christian de Portzamparc, med interiør designet af tegneren Joost Swarte. Den 22. maj 2007, der var 100-året for Hergés fødsel, blev museets første sten lagt. To år senere, i juni 2009, åbnede museet sine døre for offentligheden. Museet er helt privat og tilhører Hergé Foundation, som har rettighederne over Hergés arbejde, dog med økonomisk bistand fra den belgiske regering.