Aage Sikker Hansen

Aage Sikker Hansen blev født 29. juli 1897 i Grenaa. Han var søn af maskinkonstruktør Markus Sikker Hansen og Valborg Augusta født Rasmussen. Ikke lang tid efter at Aage Sikker Hansen kom til verden i Grenå, flyttede hans familie til Ålborg. Han var tegner, plakatkunstner og bogillustrator. Han står bag reklameplakater som; FDB’s Cirkel Kaffe, Davre-gryn, Tobakspigen, Zoo-plakat m.fl.

Han kom i lære hos en lokal malermester og blev udlært malersvend i 1916 og afgik fra Aalborg tekniske skole i 1917. Han arbejdede som teatermaler ved Odense teater i nogle år på grund af sin uddannelse. Det var set i bakspejlet et rigtig godt sted, da der var masser af vejledning, undervisning og øvelser. Aage Sikker Hansen viste hurtigt sine store evner frem bl.a. i frihåndstegning af levende dyr. Han blev i øvrigt tildelt kælenavnet “Sik” af malermesteren selv, og det kælenavn fulgte ham sidenhen.

Det blev dog mere og mere klart for ham, at han ikke ville være maler resten af sit liv. Efter en afstikker til Kunstakademiet, som han gik på en måned, flyttede han til Odense, hvor han tog en 3-årig uddannelse som litograf, hvor han lærte alle de nyeste trykmetoder. Det blev sidenhen en stor fordel for ham, da han jo netop senere kom til at designe plakater. Efter litograf uddannelsen fik han job som dekorationsmaler på Odense Teater, og alle hans erfaringer fra læretiden i Ålborg viste sig at være en rigtig god ballast netop her.

Aage Sikker Hansen var nu tegner og litograf. Hans første plakat, en færdselsplakat der 1930 indbragte ham 1. præmien i Politikens konkurrence, vakte med sin utraditionelle løsning stor opmærksomhed. Et lille barn der trasker over gaden i skyggen af kæmpestore lastvognshjul.

Gennem Magasinet nåede hans tegninger og hans enestående smukke gengivelser af danske fugle og pattedyr ud over hele landet, mange af dem udsendt som litografier.

Forfatteren Johannes V. Jensen beundrede ham, og han fremhævede hans mod til at være en banal kunstner i god forstand. Sikker Hansen tegnede omslag og illustrationer til flere af forfatterens bøger, akkurat som han illustrerede andre bogtitler.

Også som plakatkunstner vandt Aage Sikker Hansen stor og berettiget popularitet. Navnlig gjorde museerne flittigt brug af ham. Han tegnede plakater til Frilandsmuseet, til Handels- og søfartsmuseet på Kronborg og til Zoologisk have.

I Odense mødte han tillige sin kommende kone Anna. De mødtes dog ikke på teatret men i posthuset, hvor hun arbejdede som postassistent. Parret flyttede efterfølgende til København og efter Sikker Hansen vandt dagbladet Politikens færdselsplakat-konkurrence i 1930, gik det for alvor løs med opgaver og popularitet. Aage Sikker Hansen var ret meget hjemmearbejdende, men som hans datter Bodil skriver i kataloget fra hendes fars 100 års fødselsdagsudstilling i 1997 hos Dansk Plakatmuseum i Århus :

“Han var ikke ligefrem en hyggeonkel, når han arbejdede. Man måtte banke på og afvente svar, hvis man ville ind til ham i tegnestuen”.

De mest kendte værker

Som plakatkunstner var Aage Sikker Hansen meget populær. Han har blandt andet tegnet de populære og kendte plakater med Tobakspigen og Kaffepigen.

Ofte fandt Sikker Hansen sine motiver i hverdagen. Mange vil kalde ham en kunstner af folket, da hans motiver i høj grad kan relateres til af alle i samfundet. Han skabte en række plakater af den slags, der udgjorde en del af tidens oplysning til borgerne om samfundet. Efter at han havde vundet førnævnte konkurrence havde han sin første udstilling i 1932 hos kunsthandler Chr. Larsen i Klosterstræde. Samme år blev han knyttet til Politiken, hvor han regelmæssigt leverede tegninger til søndagstillægget Magasinet. Her varede det ikke længe, inden han slog sit navn fast i publikums bevidsthed som illustrator til noveller og i de store midtersider, hvor hans tegning var det dominerende. Der kom hans litografiske viden ham til gode. Han vidste som ingen anden, hvad den litografiske sten og zinkpladen kunne yde.

Når han tegnede med litografkridt eller med kul på den ru flade, kunne han opnå en forbløffende virkning blot ved at anvende de tre hoved farver og sort, men lige så ofte benyttede han en stærkt personlig teknik, der udelukkende bestod af variationer mellem sort og hvidt, og hvor lys og skygge kom til at dominere hans tegning.’

Andre af hans enkle og venlige, visuelt vittige, men let aflæselige plakater har et social- og sundhedspolitisk sigte, men han skabte også egentlige kommercielle plakater som Brugsens reklamer for Cirkel-kaffe og Davre-gryn.

Helt ud af den blå luft kom inspirationen ikke. Gennem læsning og under rejser havde Sikker Hansen tidligt gjort sig fortrolig med sovjetisk propagandakunst og tysk socialrealisme, han var bekendt med den relativt nye kunstform, collagen, og med Cassandre, den store mester i fransk plakatkunst, men han formåede at formulere sit egen og originale, bløde tonefald. Mange af hans værker rummer kvaliteter, generationer uvilkårligt er kommet til at opfatte som noget typisk dansk.

Ligesom dansk arkitektur og design fortolkede den internationale modernisme ved at blødgøre de stringente former og bøje dem mod et mere organisk, udpræget naturinspireret formsprog, opnåede Sikker Hansen en særlig sødme og yndefuldhed, der i sit væsen er propaganda for det gode samfund, men han ligger langt fra de bombastiske forbilleder. De små børn smiler, der er brød på bordet og almindelig anstændighed mellem mennesker, og når han fremstiller det eksotiske som i FDB´s kaffetørstige “neger”kvinde, er det et smukt og venligt, ligefrem respektfuldt billede båret af romantiske forestillinger om den ædle vilde.

Det var ingen selvfølge. Samtidens gengivelser af eksempelvis sorte mennesker havde hyppigt karikaturens karakter.

Det naturligste stof

Af samme grund blev Aage Sikker Hansen da også en forelsket skildrer af kvinden. Han har sagt;

“Kvinden er jo, det naturligste stof, man kan beskæftige sig med, for hun er faktisk hele tilværelsen”

Aage Sikker Hansen arketypiske skildringer af fuldmodne kvinder, er med lovprisning af moderskabet, det ømme forhold mellem kvinden og barnet og de nære ting i det hele taget. Hverdagen med dens arbejde, sådan som det har været en livsbetingelse siden de første tider, helt fra oldtidskvinden, der er bøjet over sit møjsomme arbejde. Sikker Hansen fremhæver hendes bløde runde former og lange hår, yndefulde skikkelse og feminine udstråling med en sødme, der da også er lige ved at kamme over og blive til kliché.

Aage Sikker Hansen døde 27. oktober 1955 i København og blev begravet på Sædder Kirkegård.

Billeder vi har på lager